OM REGLER OG INSPIRATION   
             ROMANTISK AVANTGARDE
 
TIARA, FORLAGET [ IS THIS ART !? ]
 
----- Original Message -----
From: Jan Hatt-Olsen
To: Bent Nielson
Sent: Wednesday, October 23, 2002 12:50 PM
Subject: Re: Hede Haiku i rettet form

Kære Bent
Som det fremgår af den mail jeg lige har sendt synes jeg at der er nogle af dine haiku i den første udgave som er så gode at jeg meget nødigt vil undvære dem , selvom de formmæssigt ikke stramt overholder 5,7,5 men det er der som nævnt haikuskoler der ikke gør.
Jeg kunne ikke stå for fristelsen til at udnytte dialogformen lidt mere, blandt andet din teknik med at væve en kommentar ind i en allerede sendt mail, til at komme ind på nogle af ideerne med Tiara-projektet. Som du nævnte er det rummeligt men på sin vis er det også lukket. Jeg tror ikke der er mange der kan være med i det i dag. I det et kernepunkt er betoningen af inspirationen, som gerne må lade sig inspirere af hvad som helst også regler, formalismer, konventioner og fejl, men hvor det er inspirationen som sætter reglerne i et kunstværk og fejl opfattes som en blandt mange kilder til inspiration,bevægelse, energi.  
 
Krammeratlig hilsen
Jan
----- Original Message -----
From: Bent Nielson
To: Jan Hatt-Olsen
Sent: Tuesday, October 22, 2002 8:03 PM
Subject: Hede Haiku i rettet form

Kære Jan.

Her er Hede Haiku i rettet udgave. Jeg er nemlig gjort opmærksom på at ikke alle holdt 5,7,5 stavelser.

Nu skulle de være iorden. Hvis du gidder må du gerne bytte dem ud på din hjemmeside. Jeg har fjernet et par stykker fra den tidligere samling, som var umulige at rette til.

kh. bent,

 Lørdag kl 20 på nævnte sted (blågaard) er ok. så må vi gi kbh et kram.

 

Sinai´s Mosesbjerg

Varmen steg ham til hoved

Glemte kuldebud

 

Hiroglyfskriften

Sproget gløder i solen

Runerne ristes

 

En varm beduin

Rider afsted på trækdyr.

Hvorfor gør han det?

 

Trækdyr med pukler.

Er der mon en eller to

Pukler i varmen?

 

I ørkenens sand

Kamel kikker på en nål

Er øjet stort nok?

 

Nu i Egypten!

Stor indsats lille gevinst

Pyramidespil.

 

Menuen er klar

Deserten er sandkage

Knasgod, men lidt tør!

 

Dahabhavets blå

Mellemøstens paradis

Kulden lagt på is.

 

Cola på dåse

Giver den pant hos Ali?

Fatamorgana.

 

Det gror og det gror

På marken frodig og vid

Sandkorn ved sandkorn.

 

Svedige retter

Spæksuppe med fedtperler

På restaurant Tran.

 

Mosesbjergets top

Solopgang og turister

Giver ømme ben.

 

Turist i Gypten

Rig biodiversitet

Tarmflora høstet.  turistfælder

Banana Island.

Allahkald fra tårn.

Her fås lokale bønner

Har i Nescafé?

 

Et hornorkester

Er det ny etnisk musik?

Bilhornsymfoni

 

Dykkertur med luft

Kan man synke dybere?

Bunden er nået.