VÆRKET SOM PROCES

 

Af Jan Hatt-Olsen

 

 

Vi har haft en række diskussioner om værket som proces, og om betydningsdannelse i et åbent processuelt værk.

 

De efterfølgende poetiker er knyttet til mit arbejde, gennem de sidste fire år, med i praksis at skabe et åben/åbent proces/værk i grænselandet mellem musik/filosofi/lyrik/design/installationskunst/kontekstkunst/interventionskunst

 

Poetikerne indgår i Tiara Trilogien

ISBN 87-90739-00-0;1                       1998

SOM ORD        HIGH FACT   LOW  FACT  SAMPLE  FACT               2000

Vinteorkidéer                                                                                                          2002

 

 

Jeg mener projektet også er relevant i forbindelse med musik og betydningsdannelse, idet jeg mener at betydningsdannelsen i musik netop opstår i det nævnte grænseland. Det er lidt af et postulat, men postulatet er netop et postulat, en nogen gange undervurderet genre.‏
Poetik     / Vinterorkideer /

 

Ideen er at skabe en lyrik der er et sprogligt, grafisk , lydmæssigt  udtryk. Et udtryk der er radikalt anderledes end prosa.

Prosa og prosa syntaksen  har som grundenhed  sætningen, der hvis syntaksen er korrekt er et narrativt forløb i et fast skema, hvilke gør prosaen yderst velegnet til netop fortællinger. Grafiske og lydmæssige aspekter vil være tilstede i al  prosa konkret og i samspil med prosaens sproglige udtryk.  Det grafiske, lydmæssige  kan være næsten forsvindende og det kan have en markant plads.

Jeg opfatter meget af den toneangivende lyrik som en udforskning og udfoldning af prosaen i grænselandet til grafik , musik og semantisk mod en mere åben betydning eller direkte et semantisk sammenbrud.Men at det er prosatekster, der  er materialet der arbejdes med fremgår af den store vægt som lægges på, at de grammatiske konventioner og konventionelle stavemåder i forbindelse med prosa skal overholdes.

Det ønsker jeg at bryde med. Jeg er interesseret i en lyrik, som er bygget op af fragmenter. Semantisk, lydmæssigt, grafisk og hvis grammatik, stavemåde er en del af det lyriske udtryk , en lyrik der ikke er bundet af prosaens konventioner. Hermed mener jeg ikke at prosaens konventioner skal være forbudte. at lyrik skal være antiprosa, men lyrikken skal være fri i forholdet til prosaen.

Yderligere ønsker jeg at lyrikken heller ikke skal være bundet af det konventionelle prosas ordforråd. Lyrikken skal inddrage materialer, situationer, kontekster og mennesker i en meget bredere mere semiotisk forstand. Det kræver en frigørelse fra prosasyntaksen og ideen om sproget som prosatekster.

Jeg ønsker desuden at bryde med ideen om at sproglige udtryk er fanget i sproget og aldrig kan transcendere det. Jeg mener at lyrik og prosa både er fanget i sproget i grafikken og i lydene og samtidigt kan transcendere og kaste mere eller mindre skarpe skygger ind i resten verden.

Jeg ønsker at skabe en lyrik som er konkret , konkretistisk , semantisk, metafysisk og egentligt synes jeg ikke at der er så stor afstand mellem de forskellige ord, de er forskellige, men de er vævet ind i hinanden.

Vinterorkidéer er tredie del af en trilogi, hvor de to første dele består af

ISBN 87-90739-001 og SOM ORD      HIGH FACT  LOW FACT  SAMPLE FACT  I ISBN samlingen er bogens fysiske materialer, historie, kontekst og digtsamlingen som en installation et væsentligt element i det lyriske udtryk.

Jeg har været inspireret af installationskunst og kontekstkunst.

I    SOM ORD       HIGH FACT  LOW FACT  SAMPLE  FACT , har jeg samme inspiration, men aspektet ordene som materialer er mere centralt.

I Vinterorkidéer ønsker jeg at rette fokus mod sprogets skygger, metafysisk transcendens i et magisk realistisk univers. Der er ingen symboler, ingen metaforer, kun mulige verdener. Her er jeg inspireret af den analytiske filosofis brug af mulige verdener, bl.a Hilary Putnam og Thomas Nagel. De benytter mulige verdener som et erkendelsesredskab i en mere logisk analytisk sammenhæng.

Jeg ønsker at bruge mulige verdener som et oplevelses,udtryks og erkendelsesredskab i en lyrisk sammenhæng.

 

Poetik     / SOM ORD         HIGH  FACT    LOW  FACT    SAMPLE  FACT /

 

Ideen er at arbejde med installationer af sprogfragmenter. Visuelt på papiret har jeg i denne digtsamling konsekvent placeret dem med et på hver linie. I den foregående digtsamling ISBN 87-90739-00-0¹, arbejdede jeg også med andre opstillinger. Et sprogfragment kan i min opfattelse være alt fra et grammatisk tegn f.eks et punktum til en prosatekst.

I denne digtsamling er det ord, dele af sætninger og korte sætninger.

Det er meningen at sprogfragmentet kan stå for sig selv, med andre ord læses,  opleves uafhængigt af de andre sprogfragmenter og stadig være et virksomt sprogligt udtryk. Hvor der dannes begrebsmæssige, lydmæssige, æstetiske og historiske klange. Med sprogfragmentets historie, mener jeg den praksis nuværende, historisk sprogfragmentet forholder sig til.

 

Installationsideen er at man lader spogfragmenterne virke sammen.

Enten i den konventionelle rækkefølge. Digte læses oppefra og ned. Hvilket kan ske i et hurtigt tempo, hvor det er min ambition, at der skal opstå en musik og rytme i sproget og et sammenhængende spogligt udtryk, eller langsomt, i princippet kunne der gå dage mellem læsningen af hvert sprogfragment, her er det ambitionen, at klangene skal kunne udfoldes i langt højere grad, og digtet i højere grad end et sammenhængende sprogligt udtryk, skal være en forening af sprogfragmenternes klange.

Med den langsomme læsning af digtet vil der yderligere kunne opstå interessante klangbilleder, ved dels ikke at læse spogfragmenterne i den konventionelle rækkefølge, dels at kombinere læsninger. I nogle tilfælde har jeg bevidst arbejdet med dette sproglige virkemiddel, men det er læseren, læsningen som vil være den egentlige skaber.

Jeg opfatter selv et digt som et sprogligt udtryk i bevægelse, skabt af læsningsmåder enkeltvis og i forening, en bevægelse som ikke er tilfældig, men heller ikke har nogen klare grænser.

 

Om digtsamlingen/projektet  ISBN 87-90739-00-0¹

 

CV

 

juni 98  ISBN 87-90739-00-0¹, 1 udg

juni 98  til salg i boghandelen

aug 98 anskaffet af Københavns Hovedbibliotek

nov 98  ISBN 87-90739-00-0¹, 2 udg

nov 98  DBK-bogdistributions ekspeditonsforlag

nov 98-    Nogle få eksemplarer solgt gennem boghandelen

feb 99   optaget i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe

marts 99   udstillet på Dansk Forfatterforenings Bogfernisering

marts 99-   oplæst på diverse cafèer, samt til debutantaftenen i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe.

okt 01    anskaffet af Værløse bibliotek, medtaget i bibliografien i Jan Hatt-Olsens forfatterportræt, Forfatternet Danmark,  sammen med  SOM  ORD      HIGH  FACT   LOW  FACT  SAMPLE  FACT.

marts,april 2003    skal efter den foreløbige plan udstilles på Kunstindustrimuseet med Ulla Houkjær som kurator.

 

Konceptet er at skabe et sprogligt, æstetisk rum, indenfor hvilke oplevelser læsninger kan bevæge sig.

 

Hvor det sproglige, æstetiske  rum både er fysisk, materielt, konkret , abstrakt og transcendent.

 

Hvor måden digtsamlingen er produceret på skinner igennem i den færdige digtsamling, som en del af betydningen, udtrykket, æstetikken.

 

Hvor alle de tidligere sprogspil ordene, tegnene har været en del af, samt selve digtsamlingen/ projektets historie , er en del af betydningen,udtrykket.

 

Hvor alle mulige sprogspil ordene tegnene kan indgå i er en del af betydningen, udtrykket.

 

Hvor der ikke er en klar fysisk grænselinie mellem digtsamlingen og resten af verden. En fysisk grænselinie som omslaget normalt udgør.

 

Hvor læseren ved den konkrete fysiske handling at røre ved digtsamlingen bliver en del af et nyt sprogspil , bliver en del af digtsamlingen.

 

Der er ret etablerede ideer om en bogs udseende, og i dag er det blevet nemt og billigt ved hjælp af digital tryk at producere bøger i præcis de oplag der er afsætning til, med et udseende af bogen, som svarer til den etablerede konvention.

Imidlertid er lovgivningen for hvornår et objekt er kvalificeret til at tildeles et ISBN nr og dermed er en bog langt mere åben m.h.t. bogens fysiske form. Som udgangspunkt skal der være mindst 17 sider og bogen skal foreligge i trykt eller elektronisk lagret form, men hvis bogen er i boghandelen, kan der gives ISBN til materie og plane ark, samt kravet om 17 sider behøver nødvendigvis ikke at være overholdt. Der er stadig krav til placeringen af ISBN i bogen.

Der er med andre ord åbnet op for objekter officielt iscenesat som bøger, med en fysisk form, som mere eller mindre radikalt afviger fra den traditionelle. Her tænker jeg ikke på unika, hvor bogens form har været en markant del af udtrykket, æstetikken til alle tider, men netop på masseproducerede bøger.

 

17 servietter syet sammen med strikkegarn, hvor teksten er skrevet i hånden på hver enkelt serviet, er en bog og kan tildeles ISBN nr., hvis den er i boghandelen, og kan i princippet masseproduceres .

 

 Men jeg har ikke ønsket at afvige fra den traditionelle form udelukkende med det formål at afvige, det synes jeg er tomt.

 ISBN 87-90739-00-0¹ indgår i en trilogi , hvor den netop er tænkt som  på en markant måde at arbejde med iscenesættelsen,konteksten og et afvigende udseende af bogen som en del af udtrykket, æstetikken. De to efterfølgende  har et traditionel form.

Jeg ønskede at der i ISBN 87-90739-00-0¹ skulle være et sammenstød mellem en kulturel, litterær lavstatus overflade, og en samling eksistentielle, filosofiske,
Om digtsamlingen/projektet  ISBN 87-90739-00-0¹

 

 

romantiske og æstetiske digte, det absolut er min ambition er digte af litterær kvalitet. Selve sammenstødet var en væsentlig del af digtsamlingen, samt pointen at man både mentalt og fysisk kunne se gennem overfladen, hvis man ville. Overfladen var gennemsigtig. En gennemsigtig plastikforside i et masseproduceret anonymt kompendieomslag, der omslutter 100 fotokopier.

 

 

Da mange der har set digtsamlingen simpelthen ikke mener at man kan udgive noget seriøst i den form, vil jeg understrege, selvom det burde fremgå tydeligt af det jeg allerede har skrevet. Jeg mener det seriøst og ISBN 87-90739-00¹ var iøvrigt både dyrere og mere besværlig at fremstille end de efterfølgende, mere traditionelle i omslag og tryk,

SOM ORD   HIGH  FACT  LOW  FACT  SAMPLE  FACT  og   Vinterorkideer.   

Heldigvis var der også en del der fangede ideen.

ISBN 87-90739-00¹, blev anskaffet af Københavns Hovedbibliotek, der er solgt nogle stykker gennem boghandelen, jeg blev optaget i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe på grundlag af den og den blev udstillet på Dansk Forfatterforenings Bogfernisering 1999.

Derudover vil jeg tilføje at digtsamlingen ikke er tænkt som antiæstetik. Jeg synes at de formede materialer, plast, pap, papir i a4 format, sort farve placeret ved hjælp af skyggebilleder [ fotokopiteknik ] er æstetisk, er smukt.

 

Af titlen ISBN 87-90739-00-0¹ fremgår følgende

Digtsamlingen er officielt udgivet som bog [ ISBN ] i Danmark. [ 87 ]  Af forlaget Tiara [ 90739 ] Første udgivelse af en kvote på 100 [00]  Kontrolnummer [0]  , forfatteren er et indeks, en fodnote i diskursen [ ¹ ] .

Titlen er fortællingens personnummer, med forfatteren som indeks,

og der er tale om en bog vel indlejret i bogens/bogverdenes strukturer. Titlen er i øvrigt en kommentar til poststrukturalisme. At opnå den nødvendige indlejring med den nævnte titel var temmeligt tidskrævende og besværligt, og jeg har et noget ambivalent forhold til poststrukturalisme, til at være en fodnote.  Men af titlen kan ses, at den fysiske form er atypisk og signalet vildledende.

Dermed er titlen også central i bestræbelsen på at skabe  kontrast mellem fordomme, sammenstød , at ting ikke passer sammen og den realitet, at hvis der ses/læses gennem plastomslaget, gennem den masseproducerede anonymitet er læseren allerede en del af digtsamlingen og hvis læseren har lyst til at fortsætte sin bevægelse ind i digtsamlingen vil digte, historier som skabes af eksistens foldes ud, som mulige verdener i sproget og uden for sproget.

 

Digtsamlingen  opfatter jeg konkret som en bygning med en forhal bag plastikket, nogle sale hvor bygningens ide bliver præsenteret , 89 indre rum,

og til sidst nogle sale hvor bygningens ide bliver afsluttet. I rummene og salene er der installationer, positioner i sprog og hele bygningen er selv en installation, position i sprog. I de indre rum  handler det om de digte og historier der skabes af eksistens,modsætninger som skaber og skabes af hinanden med en tynd uklar grænselinie.