TIARA, FORLAGET [ IS THIS ART !? ]
    WEB - DIALOGER        REPLY
 
WARHOL
 
----- Original Message -----
From: Jan Hatt-Olsen
To: Torben Sangild
Sent: Tuesday, May 28, 2002 5:57 PM
Subject: Re: Warhol-artikel til KRITIK

Hej Torben
 
Jens Blendstrup "Damer til fornuftige priser" er et godt eksempel på composite art idet Jens Blendstrup lader billeder og tekster virke sammen både som ord og grafisk, faktisk foreslog jeg værket til Ulla Houkjær, hun fortalte at Jens Blendstrup havde sendt værket ind til Kunstindustrimuseet, men hun kunne ikke lide det. Jeg lod være med at forfølge sagen yderligere. Jeg har ikke læst Turbo eller hørt 'Turbo-en spacification' fra 1968 eller hørt 'tilbage til TURBO' og set,hørt,læst UltraTurbo,
fra 2001. Men ud fra beskrivelserne af det virker det samlet som en form for kunst, hvor multimedie er en bedre betegnelse en composite art.
Hvis man med composite art mener, det jeg nævnte i den foregående mail [ som nævnt oprindeligt knyttet til Blakes kunst ] , kræver det at det at tekster, billeder, lyde indgår i samme komposition,  de er ikke fortolkninger af samme værk i forskellige medier. Et multimedieværk kan udemærket være composite art, men behøver ikke at være det, ligeledes kan et enkelt medie værk, f.eks en tekst eller en radioudsendelse udemærket være composite art, f.eks er Niels Lyngsø ' Force Majeur' hvor teksten både fungerer som en samling af ord og som grafik, hvor ord og grafik indgår i en samlet komposition, et udmærket eksempel på composite art. Det kan indvendes at konkretistisk digtning er en genre. Men hertil kan tilføjes at 'Force Majeur' ikke er konkretisme. Konkretisme er ikke betydningsbærende, men lyd,grafik,materiale digte. Mere interessant er, at konkretisme er et godt eksempel på hvordan en composite art kan blive, blive gjort til en genre. Hvis den danner skole eller der bliver knyttet en genre ideologi til. 
Det er derfor jeg betoner, det vigtige i at composite art er en komposition af kunstformer,materialer,produktionsformer i samtiden ( de kan godt eksisterer i samtiden som historiske )
Med hensyn til Warhol og Rauchenberg. Det kommer an på, hvor værkets grænser trækkes. Trækkes det ved det materiele [ udstillede objekt ] , eller tages installationen i et udstillingsrum , interventionen i en social eller anden virkelighed, de forskellige kontekster som griber ind i værkets æstetik, perception, betydning, værket som kommunikation, med i værket.
Hvis man udvider værket og derved 'objektiviserer kontekst og kommunikation' som jeg mener du i realiteten gør i din analyse af Warhol's værk,samtidig med at du lader alle de relevante kunstformer, materiale og produktionsprocesser som er inddraget i five Death Seventeen Times in Black and White skabe en samlet komposition, vil jeg mene, at værket, det i forhold til det udstillede fysiske objekt udvidede værk, er et eksempel på Composie art.
Jeg har meget sympati med din ide om at skabe en tredie vej, i forhold til på den ene side. Formalisme og på den anden institutionsteoretikere og kommunikationsteoretiker. Ideen med mine egne arbejder ligger også inden for feltet at skabe en tredie vej.
På nuværende tidspunkt tror jeg det er nødvendigt med et udvidet værkbegreb, hvor værket er åbent processuelt, værkets grænser er under bevægelse, men kan fastlægges.
Hvis en kunstnerisk aktivitet ikke kan udfolde et værdifuldt værk er den uinteressant, men udfoldningen kan godt vise at kunstnerens og kunstinstitutionens position ikke er så priviligeret i forhold til skabelse af kunst, som mange tror. Jeg tror det skifter fra værk til værk.
 
Mvh
Jan
----- Original Message -----
From: Torben Sangild
To: Jan Hatt-Olsen
Sent: Tuesday, May 28, 2002 10:50 AM
Subject: Re: Warhol-artikel til KRITIK

Okay, det er vældig interessant, og måske et godt begreb. Jeg har dog stadig kun en anelse om forskellen fra multimediekunst, hvor de forskellige medier vel også virker sammen; er i sameksistens. Er "Dame til fornuftige priser" af Jens Blendstrup composite art? Er Turbo af Per Højholt så snarere multimedie?
 
Og hvorfor er Warhol mere composite art end fx Rauschenberg eller al mulig anden kunst fra 50erne og frem?
 
Jeg spørger ikke for at anfægte det, men fordi jeg gerne vil forstå det til bunds.
 
vh
Torben
----- Original Message -----
From: Jan Hatt-Olsen
To: Torben Sangild
Sent: Monday, May 27, 2002 11:06 PM
Subject: Re: Warhol-artikel til KRITIK

Hej Torben
Jeg har begrebet  'Composite art' fra mine studier af William Blake bl.a Jean H. Hagstrum bruger det til at betegne Blakes kunst i 'William Blake, Poet and Painter' ( The University of Chigago Press; 1964 ) samt W.J.T Mitchell i bogen Blake's composite Art, A Study of the Illuminated Poetry ( Princeton Univesity Press; 1978 )
Begrebet Composite Art er tæt knyttet til Blake, jeg prøvede at søge under 'Composite Art' på nettet og fik omkring 300 hits, hvoraf en trediedel var om Blake's kunst.
Det er et komplekst begreb, men for at give en ide om det vil jeg komme med to citater fra Hagstrum
Since Blake uses one element of his form to complement another, it follows that no part can be neglected. Reading Blake's illuminated verse in the ordinary text is to use one part of the score only. Blake's melody often runs from voice to voice : stated in the words, it can be developed in the scene, inverted in the border, and recapitulated in the tailpiece.
 
Blake's composite form consists of language and design or, more particualry, of (1) words that appear as short-lined lyrics, somtimes rhymed; as long lined prophetic poems, usally in septenary rhythm, never rhymed; and as prose mottoes or aphorisme; and of (2) designs that have these constituent elemenst : (a) colour, (b) border, and (c) picture or scene
 
Begrebet Composite Art i forbindelse med Blake's kunst er komplekst og beskrivelsen af det er betydligt længere end de to citater og det er en fordel at man har arbejdet med Blake's værker for at forholde sig til begrebet, men de to citater rammer nu ganske godt.
Sammenligningen med opbygningen af musik er så vidt jeg kan se ganske god, med den udvidelse at musik også dækker det litterære, betydningsmæssige, designmæssige,visuelle, materialerne samt produktionsprocessen hos Blake.
 
Det adskiller sig fra Gesamtkunst ved at de forskellige kunstformer både er adskilte og virker sammen, i mod, eller bare ved siden af hinanden i Blake's composite art 
Det adskiller sig fra multimedie kunst, hvilke nogle poppet betegner Blake som et tidligt eksempel på, ved at det centralle ikke er kunst udført i flere medier, men den komplekse sameksistens af kunstformer, materialer, produktionsprocesser.
 
I Blakes tilfælde er der tale i hans samtid ( 1757-1827 ) eksisterende kunstformer.
 
Jeg ønsker at skabe noget lignende med med kunstformer, materialer og poduktionsprocesser i min samtid, derfor bruger jeg nogle gange betegnelsen new composite art
 
Din analyse af Warhol kan efter min mening læses, som nævnt i den foregående mail er det en blandt flere muligheder i det mulige rum af læsninger, som at du analysere værket som composite art eller måske new composite art [ hvilket som nævnt er mit begreb, der har det formål, at adskille begrebet fra den composite art som er specifikt knyttet til William Blake og i tilfældet med Warhol at understrege brugen af, i forhold til os og Warhol, samtidige materialer, produktionsprocesser og kunstformer i produktion og perception af værket. 
 
Mvh
Jan
-- Original Message -----
From: Torben Sangild
To: Jan Hatt-Olsen
Sent: Monday, May 27, 2002 7:02 PM
Subject: Re: Warhol-artikel til KRITIK

Kære Jan
 
Tak for sidst!
 
Og tak for kommentarerne til min Warhol-artikel. Dem er jeg vældig glad for.
 
Jeg har aldrig helt forstået hvorfra du har begrebet composite art, som bl.a. defineres som "a drawing or sketch rendered by combining the description or various components into a single image" - det er nok ikke helt det du snakker om.
 
I mit tilfælde er der ikke tale om en kunstretning, men om en kunstopfattelse, der - som du ganske rigtigt bemærker - er en tredje vej mellem formalisme og institutions-/kommunikationsteori. Det er jeg glad for at du ser i min tekst. Men jeg tror nu at jeg ville gøre noget lignende med alle mulige andre avantgarde-værker. Jeg nægter at se kunsten som ren kommunikation eller som selvtilstrækkelig sanselighed.
 
Og her kommer det nok ind at jeg er inspireret af Adorno, uden at overtage hans konkrete synspunkter på kunsten (som er tidsbundne, hvad han selv var meget bevidst om). For Adorno er kunstens kritiske/politiske udsagn uadskilleligt fra dets sanselige udtryk for så vidt som det er objektiveret i værket og nås gennem en æstetisk erfaring.
 
Mvh
Torben
 
----- Original Message -----
From: Jan Hatt-Olsen
To: Torben Sangild
Sent: Friday, May 24, 2002 6:00 PM
Subject: Re: Warhol-artikel til KRITIK

Hej Torben
 
Jeg kommer i aften og tillykke med Multivers.
Jeg vil gerne uddybe min kommentar, jeg er på mange planer imponeret af din artikel. Så vidt jeg ved provokerer den ikke i forhold til en given kunstdiskurs, hvis man læser den inden for institutionsteoriens ramme. Warhol tilhører kunstinstitutionen, du tilhører kunstinstitutionen, Kritik tilhører kunstinstitutinen. Du fremhæver hvordan værket som et snævert forstået objekt, delvist opløses. Det provokerende er at du, så vidt jeg kan se på intet tidspunkt støtter dig til institutionsteorien, du bryder i din analyse med en snæver værkopfattelse, men du gør det, så jeg kan se, ved at udvide kunsobjektet, kunstværket, ved at trække historiske, betydningmæssige kontekster ind i værket, samt trække interventionsaspektet ind værket, samtidigt med du læser billeder,mareialer, farver 'farven sort er sorgens farve', men ikke reducerer værket til kommunikation, snarere arbejder med sprog som et blandt flere materialer, både konkret sanseligt og betydningsbærende. Hvilket ligeledes gælder for de andre materialer.
Hvis man tager de konsekvenser og læser din artikel på den nævnte måde, repræsenterer den et opgør mod værkets opløsning, kunst som kommunikation og kun kommunikation, en ny form for composite art. Hvis du tjekker på internettet vil du se, hvor få meget få, der beskæftigere sig med at gå på tværs af installationskunst, kontekstkunst, interventionskunst, materialer, design, lyrik og blandt andet betragte situationer som ord prøv at søg på 'situationer som ord' [ en ny form for komposite art ] eller mere traditionel composite art, som f.eks William Blake's
Men selv uden at man læser en argumentation for composite art ind i din artikel, er alene genindførelsen, udvidelsen af det objektive, men den dertil hørende etablering,genetablering af det objektive kunstværk en kraftig udfordring af både ideen om kunst som kommunikation og institutionsteorien. Det er en provokation mod to af de herskende kunstdiskurser i dag.
Du tvinger ikke læseren til at læse din artikel på den måde, jeg har læst den, det absolut muligt at læse den på en måde, hvor den ikke provokerer.
Så vist jeg kan se er der et rum af mulige læsninger, som strækker sig en vældig interessant analyse af det konkrete Warhol værk, til et forholdsvis radikalt kunstteoretisk indlæg. Det er den sidst måde jeg har læst den på, sikkert for radikalt, men jeg kan lide det radikale, hvis det har en pointe udover at være radikalt. Jeg er tiltrukket af avantgarde, hvis den er ægte egentlig også at retro-avantgarde, hvis den dyrker sig selv som retro.
Som nævnt mener jeg din artikel er udtryk for noget ægte avantgarde og ægte avantgarde kræver mod.
 
Vi ses til din bogpræsentation i aften.
 
Jan
 
----- Original Message -----
From: Torben Sangild
Sent: Friday, May 24, 2002 1:49 PM
Subject: Re: Warhol-artikel til KRITIK

Tak for din kommentar!
 
Jeg er nok lidt naiv, idet jeg ikke helt vidste at den ligefrem var kontroversiel. Hvad er det for en kunstdiskurs du tror jeg provokerer? Det kan sagtens være du har ret, jeg vil bare gerne have det uddybet.
 
Ses vi i aften?
 
kh
Torben
----- Original Message -----
To: Torben Sangild
Sent: Thursday, May 09, 2002 8:35 PM
Subject: Re: Warhol-artikel til KRITIK

Hej Torben
Tak for en interessant og konstruktiv artikel. Det bliver spændende at se, hvad den sætter igang, når den har været i Kritik. Så vidt jeg kan se anlyserer du Warhol som composite art.
Hvor billede,tekst,design,materialer kontekst(kontekster), intervention ( eller aktiv vidne position, det mener jeg nu også er en form for intervention ), virker sammen i betydningdannelse, sansning og æstetik.
Hvor værket konstituerer kunsten.
Jeg mener det er af afgørende betydning, at værket ( og dermed i en vis forstand det objektive ) rykker ind i centrum og subjekter, kontekster, kommunikation, for så vidt de/det har væsentlig betydning bliver ( objektiviseret ) trukket ind i selve værket og værkanalysen.
Under alle omstændigheder synes jeg din Warhol artikel bidrager med noget godt og tiltrængt, men sikkert i forhold til mange provokerende, i den nuværende kunst/kunstkritik diskurs.
Det er selvfølgeligt min læsning af din Warhol artikel, det er rimeligt modigt af dig at skrive den, jeg håber tidspunktet er det rigtige og at dit bidrag til at ændre kunst/kunstkritik diskursen får succes.
 
Mange hilsener
Jan
----- Original Message -----
From: Torben Sangild
Sent: Monday, May 06, 2002 2:41 PM
Subject: Warhol-artikel til KRITIK

Her er artiklen som kommer i det næste nummer af KRITIK. Indledningen om kunst og følelser er på sin vis en slags problemformulering af min ph.d for den almindelige læser.
 
vh
Torben